SELENE SWEATER (dansk)

60,00 DKK


Helt fra begyndelsen af, var jeg sikker på, at jeg ville designe en sweater i flerfarvestrik - jeg elsker at strikke i flere farver, og arbejde med farvesammensætninger. Under udviklingen af SELENE SWEATER cirklede mine tanker omkring en feminin sweater med nordiske referencer, og et let genkendeligt udseende. På én gang ønskede jeg at give strikkeren gode udfordringer, og samtidig et hyggeligt projekt, hvor den ene pind tager den anden.

Jeg har valgt at strikke i tweed, som er et rustikt og klassisk efterårsgarn. Det er lagt sammen med to tråde Silk Mohair, som er let, blødt og feminint. Dette garn-mix giver mulighed for, at man kan blande sine helt egne personlige favorit-farver. F.eks. har jeg i den blå udgave sat det blå tweedgarn sammen med en klar lyseblå og en pastel lilla Silk Mohair. Dette farve-mix giver sweateren den helt særlige og skønne blå-melerede bundfarve.

Garnvalget gør det også let at tage kassen med restgarner frem, og skabe sin helt egen personlige version - det ved jeg, at jeg kommer til at gøre dette efterår.

Der slås først op til halskanten med italiensk opslag og strikkes en kant i drejet rib. Derefter strikkes der flerfarvestrik, fra retsiden, ned over bærestykket. For at skabe rummelighed og god pasform over ryggen, strikkes der vendepinde, inden arbejdet deles til ærmer og krop.

Hvis du ønsker at lette lidt på sværhedsgraden, kan den italienske opslagning erstattes af en almindelig opslagning. Vær dog opmærksom på, at den ikke bliver for stram. Ligeledes kan den italienske aflukning også erstattes af en almindelig aflukning.


qty

Størrelser

Størrelser: 1 (2) 3 (4) 5 (6) 7

Overvidde: 94 (98) 104 (110) 118 (126) 134 cm

Længde: 53 (54) 56 (58) 60 (61) 62 cm

Ærmelængde: 40 (41) 42 (42) 42 (42) 42 cm

Ærmevidde: 34 (35) 36 (37) 39 (40) 42 cm

Det er forskelligt, hvor meget rørlig vidde man kan lide at have i sit tøj. Prøv eventuelt at måle på nogle af dine favorit trøjer. Det kan være en hjælp til at vælge den rette størrelse for dig.

Jeg har 11 cm rørlig vidde i min SELENE SWEATER.

Den blå og den brune SELENE SWEATER du ser på billederne, er begge str. 1. Men den blå version har jeg strikket 4 cm kortere end angivet i opskriften, så den passer til mine højtaljede jeans. 

 

Vejledende pinde

4 mm strømpepinde

4 mm og 4,5 mm rundpinde (40, 60 og 80 cm)

Evt. en lige 4 mm pind til italiensk opslag

NOTE: Personligt går jeg 0,5-1 mm op i pindetykkelse, når jeg strikker flerfarvestrik, for at bibeholde den samme strikkefasthed, som i den ensfarvede del. Det er forskelligt fra person til person, om strikkefastheden ændrer sig. Derfor anbefaler jeg, at man laver en strikkeprøve, før man går i gang med sweateren.

 

Strikkefasthed

20 m x 28 p i glatstrik på p 4 mm = 10 x 10 cm

20 m x 23 p i mønster på p 4,5 mm = 10 x 10 cm

 

Materialer
Version 1 (blå)

Fv A: 200 (250) 250 (250) 300 (300) 350 g Isager Tweed fra Isager i fv Topaz (70 % uld, 30 % mohair; 200 m/50 g)

Fv A: 75 (100) 100 (100) 125 (125) 125 g Cava fra Garna i fv Lyseblå (73 % superkid mohair, 27 % morbærsilke; 250 m/25 g)

Fv A: 75 (100) 100 (125) 125 (125) 150 g Fine Kid Mohair fra Walløe i fv 38 (72 % fine kid mohair, 28 % morbærsilke; 210 m/25 g)

- de tre tråde holdes sammen

 

Fv B: 50 (50) 50 (50) 50 (50) 50 g Isager Tweed fra Isager i fv Raw White (70 % uld, 30 % mohair; 200 m/50 g)

Fv B: 25 (25) 25 (25) 25 (25) 25 g Silk Mohair fra Isager i fv 0 (75 % super kid mohair, 25 % silke; 212 m/25 g)

Fv B: 25 (25) 25 (25) 25 (25) 25 g Fine Kid Mohair fra Walløe i fv 5 (72 % fine kid mohair, 28 % morbærsilke; 210 m/25 g)

- de tre tråde holdes sammen

 

 

Version 2 (mørk brun)

Fv A: 200 (250) 250 (250) 300 (300) 350 g Isager Tweed fra Isager i fv Charcoal (70 % uld, 30 % mohair; 200 m/50 g)

Fv A: 75 (100) 100 (125) 125 (125) 150 g Silk Mohair fra Isager i fv 30 (75 % super kid mohair, 25 % silke; 212 m/25 g) 

Fv A: 75 (100) 100 (125) 125 (125) 150 g Silk Mohair fra Isager i fv 34 (75 % super kid mohair, 25 % silke; 212 m/25 g)

- de tre tråde holdes sammen

 

Fv B: 50 (50) 50 (50) 50 (50) 50 g Isager Tweed fra Isager i fv Raw White (70 % uld, 30 % mohair; 200 m/50 g)

Fv B: 25 (25) 25 (25) 25 (25) 25 g Silk Mohair fra Isager i fv E0 (75 % super kid mohair, 25 % silke; 212 m/25 g)

Fv B: 25 (25) 25 (25) 25 (25) 25 g Silk Mohair fra Isager i fv 0 (75 % super kid mohair, 25 % silke; 212 m/25 g)

- de tre tråde holdes sammen.