SELENE JUNIOR er designet til børn, og er en del af min SELENE kollektion.
Jeg elsker at strikke flerfarvestrik, og ønskede fra begyndelsen at designe et look med nordiske referencer og et let genkendeligt udtryk. På én gang ønsker jeg at give strikkeren gode udfordringer, og samtidig et hyggeligt projekt, hvor den ene pind tager den anden.
SELENE JUNIOR strikkes i et blow yarn, som er let, blødt og lunt. Garnet er let at strikke i, og jeg oplever at børn er særligt glade for sweatre i netop denne type garn.
Vi har arbejdet både i Eco Soft fra Isager Yarn, hvor der er et smukt farvekort i klassiske toner, og i Snefnug fra Camarose, hvor der er et skønt farvekort med mange muligheder for mere “skral” på farverne.
De to garnkvaliteter giver rig mulighed for, at man kan sætte sit personlige præg på projektet via farvesammensætningen.
Størrelser
2 (4) 6 (8) 10 (12) år
Overvidde: 62 (64) 71 (78) 84 (88) cm
Længde: 34 (37) 40 (43) 46 (49) cm
Ærmelængde: 20 (25) 28 (31) 34 (38) cm
Vejledende pinde
4 mm og 4,5 mm strømpepinde
4 mm, 4,5 mm og 5 mm rundpinde (40, 60, 80 cm)
Evt. en lige 4 mm pind til italiensk opslag
NOTE: Personligt går jeg 0,5-1 mm op i pindetykkelse, når jeg strikker flerfarvestrik, for at bibeholde den samme strikkefasthed, som i den ensfarvede del. Det er forskelligt fra person til person, om strikkefastheden ændrer sig. Derfor anbefaler jeg, at man laver en strikkeprøve, før man går i gang med sweateren.
Strikkefasthed
18 m x 26 p i glatstrik på p 4,5 mm = 10 x 10 cm
18 m x 22 p i MØNSTER på p 5 mm = 10 x 10 cm
Materialer
Version 1
Fv A: 150 (150) 200 (250) 250 (300) g Isager Eco Soft i fv E7s (54 % alpaka, 44 % organic pima bomuld; 125 m/50 g)
Fv B: 50 (50) 50 (50) 50 (50) g Isager Eco Soft i fv E0 (54 % alpaka, 44 % organic pima bomuld; 125 m/50 g)
Version 2
Fv A: 150 (150) 250 (250) 300 (350) g Snefnug Natur fra CaMaRose i fv 7141 creme (55 % alpaka, 35 % bomuld, 10 % merinould; 110 m/50 g)
Fv B: 50 (50) 50 (50) 50 (50) g Snefnug fra CaMaRose i fv 7389 due blå (55 % alpaka, 35 % bomuld, 10 % merinould; 110 m/50 g)
Version 3
Fv A: 150 (150) 250 (250) 300 (350) g Snefnug Natur fra CaMaRose i fv 7151 mørkegrå (55 % alpaka, 35 % bomuld, 10 % merinould; 110 m/50 g)
Fv B: 50 (50) 50 (50) 50 (50) g Snefnug Natur fra CaMaRose i fv 7111 snehvid (55 % alpaka, 35 % bomuld, 10 % merinould; 110 m/50 g)
Version 4
Fv A: 150 (150) 250 (250) 300 (350) g Snefnug fra CaMaRose i fv 7340 jeansblå (55 % alpaka, 35 % bomuld, 10 % merinould; 110 m/50 g)
Fv B: 50 (50) 50 (50) 50 (50) g Puno fra Gepard Garn i fv 162 chokolade brun (68 % baby alpaka, 10 % merinould, 22 % p.a.; 110 m/50 g)