Diamond Jumper er en stor og fyldig trøje med et grafisk kabel mønster og elegant raglansnit i drejet rib. Trøjen strikkes oppefra og ned. Først strikkes halskanten, herefter strikkes der vendepinde, for at gøre arbejdet længere bag til, og derefter strikkes der rundt hele vejen ned over bærestykke, krop og ærmer.
Størrelser
Størrelser: XS/S (M) L /XL
Overvidde: 113 (120) 127 cm
Længde: 59 (60) 61 cm
Ærmelængde: 37 (38) 38 cm
Vejledende pinde
Rundpinde 6 mm (40 og 80-120 cm), rundpinde 5 mm (80-120 cm), strømpepinde 5 mm
Evt. en lige pind 6 mm til italiensk opslag
Strikkefasthed
18 m og 24 p i MØNSTER på p 6 mm = 10 x 10 cm
Materialer
Version 1
600 (650) 700 g Puno fra Gepard Garn (68 % baby alpaka, 10 % merinould, 22 % p.a., 110 m pr 50 g)
Version 2
600 (650) 700 g Snefnug fra CaMaRose (55 % baby alpaka, 35 % bomuld, 10 % ekstra fine merinould, 110 m pr 50 g)
Version 3
600 (650) 700 g Pus fra Du Store Alpakka (70 % baby alpaka, 17 % akryl, 13 % polyamid, 100 m pr 50 g)