SPOT CARDIGAN er en klassisk cardigan med et enkelt mønster i to farver og detaljer i drejet rib.
Cardiganen strikkes oppefra og ned. Første del af bærestykket strikkes frem og tilbage, mens halsudskæringen dannes. Herefter strikkes der rundt ned over bærestykke, krop og ærmer, idet der strikkes klippemasker midt på forstykket. Herefter monteres cardiganen. Først syes der sting langs klippemaskerne, og forstykkets midte klippes op. Der strikkes masker op langs forkanterne til rib, og det samme gøres med halskanten. Til sidst syes der bånd på indersiden af forkanterne, og der syes knapper i.
For mig kræver de første 12 pinde ekstra ro. Vær omhyggelig og følg beskrivelsen pind for pind under tilblivelsen af halsudskæring, så mønstret og raglanudtagningerne bliver symmetriske, og mødes korrekt langs raglan linjerne.
I opskriften finder du links til hjælpe videoer, der bl.a. beskriver, hvordan jeg syer, klipper op og syer bånd på bagsiden af arbejdet.
Størrelser
Størrelser: 1 (2) 3 (4) 5 (6) 7 (8)
Overvidde: 93 (98) 104 (109) 115 (120) 125 (136) cm
Længde: 55 (55) 57 (57) 60 (62) 62 (63) cm
Overarmsvidde: 35 (38) 38 (41) 41 (44) 44 (46) cm
Ærmelængde: 41 (42) 43 (44) 45 (46) 47 (48) cm
Det er forskelligt, hvor meget rørlig vidde man kan lide at have i sit tøj. Prøv eventuelt at måle på nogle af dine favorit cardigans. Det kan være en hjælp til at vælge den rette størrelse for dig. Jeg har 10 cm rørlig vidde i min SPOT CARDIGAN.
Vejledende pinde
Rundpinde 4,5 mm (40 og 80/120 cm), 4 mm (80/100 cm)
Strømpepinde 4 mm
Strikkefasthed
22 m og 21 p i MØNSTER på p 4,5 mm = 10 x 10 cm
Materialer
Fv. A:
300 (300) 300 (350) 350 (350) 400 (400) g Jensen Yarn fra Isager i fv 6s (100 % ren ny uld; 125 m/50 g)
100 (100) 100 (100) 100 (100) 125 (125) g Silk Mohair fra Isager i fv 0 (75 % super kid mohair, 25 % silke; 212 m/25 g)
- de to tråde holdes sammen
Fv. B:
150 (150) 200 (200) 200 (250) 250 (250) g Jensen Yarn fra Isager i fv 30 (100 % ren ny uld; 125 m/50 g)
Sytråd til symaskine i god kvalitet (jeg har anvendt Amann Mettler, som er 100 % polyester)
150 cm bånd, ca. 11 mm bredt
(det kan f.eks være bændel, som fåes hos www.handlercopenhagen.com)
8 knapper med en diameter på 16 mm