NEW

LEANDER CARDI VEST (dansk)

60,00 DKK


LEANDER CARDI VEST har en elegant og afslappet pasform, som gør den ideel til at lune sig i året rundt. Vesten fungerer skønt som et blødt yderlag om sommeren, eller som et varmt hyggeligt ekstra lag om vinteren. Snoningsmønsteret tilføjer et klassisk udtryk, og danner en skøn tredimensionel kvalitet, som både luner og samtidig holder godt på vestens facon. 
 

Vesten strikkes oppefra og ned, og er monteringsfri. Først strikkes ryggens bærestykke, og derefter strikkes masker op langs skuldrene til hvert forstykke. Ryg og forstykker samles ved ærmegabets bund, og der strikkes frem og tilbage over alle kroppens masker. Herefter strikkes masker op til for- og halskant, som strikkes frem og tilbage. Til sidst strikkes masker op til ærmekanterne, som strikkes rundt. Alle kanter er strikket i drejet rib, og afsluttes med italiensk aflukning. 


qty

Størrelser
Størrelser: 1 (2) 3 (4) 5 (6)
Overvidde: 104 (113) 122 (127) 134 (145) cm
Længde 1: 51 cm
Længde 2: 58 cm
Længde 3: 71 cm
 

Det er forskelligt, hvor meget rørlig vidde man kan lide at have i sit tøj. Prøv eventuelt at måle på nogle af dine favorit trøjer og cardigans. Det kan være en hjælp til at vælge den rette størrelse for dig.
Jeg har 21 cm i rørlig vidde i LEANDER CARDI VEST version 1,
og den er strikket i længde 1.
I version 2 har jeg 30 cm rørlig vidde, og den er strikket i længde 2.
I version 3 har jeg 39 cm rørlig vidde, og den er strikket i længde 3.


Vejledende pinde

5 mm (80/120 cm) og 4 mm rundpinde (40 og 80/120 cm)


Strikkefasthed

17 m × 22 p i MØNSTER på p 5 mm = 10 × 10 cm


Materialer
Version 1 med længde 1 
200 (200) 200 (200) 250 (250) g Isager Bouclé i fv E3s (100 % alpaka; 175 m/50 g)
250 (250) 250 (300) 300 (300) g Isager Soft i fv E2s (54 % alpaka, 44 % organic pima bomuld; 125 m/50 g)
– de to tråde holdes sammen
– 4 knapper, 20 mm


Version 2 med længde 2
 
150 (200) 200 (200) 200 (250) g Tynn Peer Gynt fra Sandnes i fv 2523 (100 % uld;
205 m/50 g)
300 (300) 350 (350) 350 (400) g Børstet Alpakka fra Sandnes i fv 2523 (96 % børstet alpaka, 4 % nylon; 110 m/50 g)
– de to tråde holdes sammen
– 4 knapper, 20 mm


Version 3 med længde 3 

200 (250) 250 (300) 300 (300) g Isager Bouclé i fv E6s (100 % alpaka; 175 m/50 g)
300 (350) 350 (400) 400 (400) g Isager Soft i fv E6s (54 % alpaka, 44 % organic pima bomuld; 125 m/50 g)
– de to tråde holdes sammen
– 5 knapper, 20 mm