TONE TONE (dansk)

60,00 DKK


TONE TONE er en blød og rummelig sweater, med en raffineret struktur, dannet af ret- og vrang-masker samt snoninger. Sweateren strikkes oppefra og ned, og er monteringsfri. Først strikkes ryggen. Derefter strikkes masker op langs skuldrene til højre og venstre forstykke, som samles ved halsudskæringens bund. Forstykke og ryg samles ved ærmegabets bund, og der strikkes rundt over alle kroppens masker. Herefter strikkes der masker op langs ærmegabet til ærmer, der strikkes rundt.


qty

Størrelser

Størrelser: 1 (2) 3 (4) 5

Overvidde: 110 (123) 133 (140) 150 cm

Længde: 58 (59) 60 (61) 62 cm

Ærmelængde: 44 (43) 42 (41) 40 cm

Det opgivne længdemål er, når man måler sweateren liggende fladt. Vær opmærksom på, at den elastiske struktur bevirker, at sweateren arbejder sig lidt længere, når man bærer den. 

Det er individuelt, hvor meget rørlig vidde man kan lide at have i sit tøj. Prøv evt. at måle på nogle af dine favorit trøjer. Det kan være en hjælp til at vælge netop din ønskede størrelse.

Jeg vil typisk vælge en rørlighedsvidde på 20 - 30 cm i denne type sweater. I dette tilfælde har jeg dog valgt at strikke en større strørrelse end jeg normalt bruger, og opnår dermed en over size sweater. Jeg har 40 cm i rørlig vidde i min TONE TONE.

 

Strikkefasthed

Farve A: 24 m x 33 p i MØNSTER på p 3,5 mm = 10 x 10 cm

Farve B: 24 m x 36 p i MØNSTER på p 3,5 mm = 10 x 10 cm

 

Vejledende pinde

Rundpind 3,5 mm (40, 60, 80-120 cm)

 

Materialer

Farve A:

300 (350) 400 (400) 450 g All Day Organic fra Gepard Garn i farve 101 (100% organic wool; 175 m pr 50 g)

125 (150) 150 (150) 175 g Kid Seta fra Gepard Garn i farve 114 (70% super kid mohair, 30% shappe silk; 210 m pr 25 g)

- de to kvaliteter strikkes sammen

Farve B:

200 (200) 200 (200) 250  g All Day Organic fra Gepard Garn i farve 101 (100% organic wool; 175 m pr 50 g)

50 (50) 50 (50) 75 g Cashmere Lace fra Gepard Garn i farve 520 (100% cashmere; 350 m pr 25 g)

- de to kvaliteter strikkes sammen