KARLA CAPE (dansk)

60,00 DKK


KARLA CAPE er mit bidrag til den fælles kollektion ISAGER  ARCHIVES.
Inspiration er fundet i Åse Lund Jensens strikkeopskrifter fra 50erne, 60erne og 70erne.
Den specifikke opskrift jeg har taget udgangspunkt i, hedder Brikker, og er en kappe med tilhørende hue. Jeg blev ved første øjekast tiltrukket af det grafiske mønster i vævestrik, som jeg her har valgt at lave en nyfortolkning af. Jeg kan godt lide tanken om en kappe, som man tager ud over sit tøj. Rent funktionelt synes jeg dog, at en kappe er lidt besværlig i praksis, når man suser ud i hverdagen, og tøjet bare skal sidde. Derfor har jeg valgt at forvandle den til en mere “styret” form, nemlig en rummelig cardigan med halværme. 
 

Vævestrik er en enkel teknik, som gør det muligt at strikke et flerfarvet mønster uden at strikke med flere farver samtidig. 
Det betyder, at det som syner som fairisle strik på dette projekt, blot strikkes med én farve ad gangen, hvilket letter på sværhedsgraden. 

Cardiganen strikkes oppefra og ned, og er monteringsfri. Først strikkes ryggens bærestykke, og for at skabe en god pasform, strikkes der herefter vendepinde over skuldrene. Det samme gøres der på forstykkerne, som strikkes efterfølgende. Ved ærmegabets bund samles ryg og forstykker, og der strikkes frem og tilbage over alle kroppens masker. Herefter strikkes masker op til halskanten, som strikkes frem og tilbage, og derefter gøres det samme med forkanterne.
Til sidst strikkes masker op til ærmer, på hvilke der også strikkes vendepinde over den øvre del af ærmet, for at optimere pasformen.
Alle kanter er strikket i drejet rib og afsluttes med italiensk aflukning.


qty

Størrelser
Størrelser: 1 (2) 3 (4) 5
Overvidde: 120 (127) 143 (150) 165 cm
Længde 1: 75 (75) 75 (75) 75 cm
Længde 2: 82 (82) 82 (82) 82 cm


Det er forskelligt, hvor meget rørlig vidde man kan lide at have i sit tøj. Prøv eventuelt at måle på nogle af dine favorit cardigans. Det kan være en hjælp til at vælge den rette størrelse for dig.
I min lyse version af KARLA CAPE, har jeg har 37 cm i rørlig vidde, og jeg har strikket den i længde 1.
I den karamel farvede version har jeg 60 cm i rørlig vidde, og den er ligeledes strikket i længde 1.


Vejledende pinde
4,5 mm og 5 mm rundpinde (40 og 80/120 cm)
Der skal bruges to 5 mm rundpinde til Judys magiske opslag.


Strikkefasthed
16 m x 26 p i MØNSTER på p 5 mm = 10 x 10 cm


Materialer
Version 1
(lys bund med mørk mønster)

Længde 1
Fv A:
350 (400) 450 (500) 550 g Isager Eco Soft i fv E0 (54 % alpaka, 44 % organic pima bomuld; 125 m/50 g)
200 (200) 250 (250) 300 g Isager Tvinni i fv 0 (100 % ren ny uld; 255 m/50 g)
- de to tråde holdes sammen

Fv B:
100 (100) 100 (150) 150 g Isager Eco Soft i fv E4s (54 % alpaka, 44 % organic pima bomuld; 125 m/50 g)
50 (50) 50 (100) 100 g Isager Tvinni i fv 4s (100 % ren ny uld; 255 m/50 g)
- de to tråde holdes sammen

10 knapper (dem jeg har syet i, er 4 cm lange)


Længde 2
Der bruges yderligere nedenstående mængder til at strikke kroppen med den ekstra længde.
Fv A: 50 (50) 50 (50) 50 g Isager Eco Soft
Fv B: - (-) - (15) 15 g Isager Eco Soft

11 knapper (dem jeg har syet i, er 4 cm lange)


Version 2
(karamel farvet bund med lyst mønster) 

Fv A: Isager Eco Soft i fv 7s holdt sammen med Isager Tvinni i fv 7s
Fv B: Isager Eco Soft i fv E0 holdt sammen med Isager Tvinni i fv 0