KARLA CARDIGAN (dansk)

60,00 DKK


KARLA CARDIGAN er strikket i vævestrik, som er en enkel teknik, der gør det muligt at strikke et flerfarvet mønster, uden at strikke med flere farver samtidig. Det betyder, at det der syner som fairisle strik på dette projekt, blot strikkes med én farve ad gangen, hvilket letter på sværhedsgraden.

 

Cardiganen strikkes oppefra og ned, og er monteringsfri. Først strikkes ryggens bærestykke, og for at skabe en god pasform over skuldrene, strikkes der vendepinde. Det samme gøres der på forstykkerne, som strikkes efterfølgende. Ved ærmegabets bund samles ryg og forstykker, og der strikkes frem og tilbage over alle kroppens masker. Herefter strikkes masker op til halskanten, som strikkes frem og tilbage, og derefter gøres det samme med forkanterne. Til sidst strikkes masker op til ærmer, på hvilke der strikkes vendepinde over den øvre del af ærmet, for at optimere pasformen. Alle kanter er strikket med drejet rib og afsluttes med italiensk aflukning.


qty

Størrelser
Størrelser: 1 (2) 3 (4) 5
Overvidde: 105 (120) 128 (143) 150 cm
Længde 1: 54 cm Længde 2: 61 cm
Ærmelængde: 48 (46) 46 (43) 43 cm

 

Det er forskelligt, hvor meget rørlig vidde man kan lide at have i sit tøj. Prøv eventuelt at måle på nogle af dine favorit cardigans. Det kan være en hjælp til at vælge den rette størrelse for dig.
Jeg har 22 cm rørlig vidde i min KARLA CARDIGAN og den er strikket i længde 1.

 

Vejledende pinde
4,5 mm og 5 mm rundpinde (40 og 80/120 cm)
Der skal bruges to 5 mm rundpinde til Judys magiske opslag

 

Strikkefasthed
16 m x 26 p i MØNSTER på p 5 mm = 10 x 10 cm

 

Materialer
Lys version med mørkt mønster
Længde 1
Fv A:
350 (350) 350 (400) 450 g Isager Eco Soft i fv E0 (54 % alpaka, 44 % organic pima bomuld; 125 m/50 g)
150 (200) 200 (200) 250 g Isager Tvinni i fv 0 (100 % ren ny uld; 255 m/50 g)
- de to tråde holdes sammen

Fv B:
100 (100) 100 (100) 150 g Isager Eco Soft i fv E4s (54 % alpaka, 44 % organic pima bomuld;125 m/50 g)
50 (50) 50 (50) 100 g Isager Tvinni i fv 4s (100 % ren ny uld; 255 m/50 g)
- de to tråde holdes sammen

7 knapper (dem jeg har syet i, er 4 cm i lange)

 


Længde 2
Der bruges yderligere nedenstående mængder til at strikke kroppen med den ekstra længde.
Fv A: - (50) 50 (50) 50 g Isager Eco Soft
15 (-) - (-) - g Isager Tvinni

8 knapper (dem jeg har syet i, er 4 cm lange)

 

Beige version med orange mønster
Længde 1
Fv A:
400 (400) 400 (450) 500 g Puno fra Gepard Garn i fv 142 (68 % baby alpaka, 10 % merinould, 22 % p.a.; 110 m/50 g)
100 (100) 100 (125) 125 g Kid Seta fra Gepard Garn i fv 103 (70% super kid mohair, 30% shappe silk; 210 m/25 g)
- de to tråde holdes sammen

Fv B:
100 (100) 100 (150) 150 g Puno fra Gepard Garn i fv 228 (68 % baby alpaka, 10 % merinould, 22 % p.a.; 110 m/50 g)
25 (25) 25 (50) 50 g Kid Seta fra Gepard Garn i fv 218 (70% super kid mohair, 30% shappe silk; 210 m/25 g)
- de to tråde holdes sammen

7 knapper (dem jeg har syet i, er 4 cm i lange)

 

Længde 2
Der bruges yderligere nedenstående mængder til at strikke kroppen med den ekstra længde.
Fv A:
50 (50) 50 (50) 50 g Puno
25 (25) 25 (25) 25 g Kid Seta

8 knapper (dem jeg har syet i, er 4 cm lange).