MIDNIGHT MIRAGE SWEATER er en elegant sweater med et markant, næsten broderet, udtryk over bærestykket. Der slås op med italiensk opslag, og strikkes en halskant i drejet rib, som giver en veldefineret ribkant. Herefter strikkes mønsteret i vævestrik ned over bærestykket, hvor det grafiske mønster tydeligt træder frem.
For at sikre en god pasform over skuldre og nakke, formes bærestykket med vendepinde. Inden arbejdet deles til ærmer og krop, strikkes udtagninger langs ærmegabene, for at give god bevægelsesfrihed.
Krop og ærmer strikkes rundt i glatstrik. Ærmerne afsluttes med et mønster i vævestrik og en kant i drejet rib. Kroppen afsluttes ligeledes med en kant i drejet rib, og der lukkes af med en italiensk aflukning for et gennemført udtryk.
Vævestrik er en enkel teknik, der skaber et flerfarvet udtryk uden at strikke med flere farver ad gangen. Mønsteret strikkes med én farve ad gangen, hvilket gør teknikken både overskuelig og behagelig at arbejde med.
Størrelser
Størrelser: 1 (2) 3 (4) 5 (6) 7 (8) 9
Overvidde: 90 (95) 100 (105) 113 (120) 130 (135) 142 cm
Længde: 54 (55) 56 (57) 58 (59) 60 (61) 62 cm
Ærmelængde: 40 (40) 41 (41) 42 (42) 43 (43) 44 cm
Målene ovenfor angiver sweaterens færdige mål.
Hvor meget rørlig vidde man foretrækker, varierer fra person til person. Det kan derfor være en god idé at måle en eller flere af dine yndlingstrøjer og sammenligne målene – det kan hjælpe dig med at vælge den størrelse, der passer dig bedst.
Jeg har 12 cm rørlig vidde i min Midnight Mirage Sweater. Generelt vil jeg anbefale en rørlig vidde på mellem 5 og 15 cm afhængigt af, hvilket udtryk og fit du ønsker.
Vejledende pinde
Rundpind 4,5 mm (40 cm)
Rundpind 5 mm (40 og 80/120 cm)
Strømpepinde 4,5 mm
Strikkefasthed
16 m × 26 p i glatstrik på p 5 mm = 10 × 10 cm
Materialer
Mørk sand
Fv A:
300 (350) 350 (400) 400 (450) 500 (500) 550 g Puno fra Gepard i fv 149
(68% alpaka, 10% merinould, 22% nylon;110 m/50 g)
Fv B:
50 (50) 50 (50) 50 (50) 50 (50) 50 g Puno fra Gepard i fv 101
(68% alpaka, 10% merinould, 22% nylon; 110 m/50 g)
Grøn
Fv A:
300 (350) 350 (400) 400 (450) 500 (500) 550 g Puno fra Gepard i fv 868
(68% alpaka, 10% merinould, 22% nylon; 110 m/50 g)
Fv B:
50 (50) 50 (50) 50 (50) 50 (50) 50 g Puno fra Gepard i fv 101
(68% alpaka, 10% merinould, 22% nylon; 110 m/50 g)
Garnalternativer
Snefnug fra CaMaRose
Soft fra Isager
Fluffy Alpaca fra Walløe